Velkommen til vores hacienda i Gran Vista...!
Dette er vores fristed i det sydlige, som vi lejer ud, når vi ikke selv har tid at nyde det...
Hvem er vi? Kan I trygt leje af os?
Susanne - født 1959, sygeplejerske i Hjemmeplejen i Region Sjælland (Holbæk kommune), men pt på efterløn..Men derudover meget aktiv på tennisbanerne i Holbæk og i Spanien!
Preben - født 1952, karriere som pilot, først i flyvevåbnet, senere i SAS, pensioneret i 2009, dog senere aktiv som flyveinstruktør og som underviser i IT fag for begyndere på LOF i Nordvestsjælland. Og i mange år bogholder og medlemsadministrator i Holbæk Tennisklub.
Så tør I leje af os..."man hører jo så meget"...?! Vi prøver at gøre det ordentligt og ansvarligt - og henviser gerne til tidligere tilfredse gæster, hvoraf mange vender tilbage igen og igen.
Før Jeres afrejse sender vi nøgler, rutekort lufthavn til huset + nogle sider fra vores velkomstbog dernede, så I kan studere dette i ro og mag i forvejen. Vi hjælper også gerne med råd ang. billeje og flybilletter, hvis I ønsker dette.
Er der noget I mangler i huset under Jeres ophold, gør vi vores ypperste for at opfylde Jeres behov, ikke mindst ved hjælp af vores engelske "livline" Angie, og Joe, hendes mand, direkte på stedet dernede.
Som en ekstra garanti har vi - naturligvis - fulgt reglerne i Spanien og fået bevilget en "Tourist License", som faktisk er et lovmæssigt krav - hvilket en del udlejere vist "glemmer"...
Det betyder at de krav, som myndighederne stiller til udlejning, f.eks. i forhold til inventar, sikkerhed osv. ER opfyldt.
(Der HAR faktisk været nogle kedelige tilfælde, hvor gæster har måtte flytte på hotel midt i ferien, da myndighederne kom på kontrolbesøg, og udlejeren ikke havde "husket" at få tilladelse til udlejning...)
Det sker garanteret IKKE hos os - så sov kun roligt, og nyd ferien i vores dejlige hacienda!